Hvad er FDA - Forenede Danske Amerikanerbilklubber

Forende Danske Amerikanerbilklubber (FDA) er en sammenslutning af danske klubber og entusiaster, der deler en passion for amerikanske biler.
Vi arbejder på at samle og styrke fællesskabet omkring klassiske og moderne amerikanske biler, og vi har en stærk vilje til at gør alt for at bevare den amerikanske bilkultur i Danmark.

FDAhist.jpg

 

Vores formål

FDA’s primære formål er at skabe et stærkt netværk for alle amerikanerbilklubber i Danmark, og blandt andet være vores medlemmers stemme inde på Borgen.
FDA er en paraplyorganisation, der fungerer som samlingspunkt for diverse bilklubber i Danmark, som alle deler en kærlighed og interesse for amerikanske bilklassikere, muskelbiler, hot rods, rat rods og andre biltyper fra USA.

 

Aktiviteter og arrangementer:

FDA er med til at viderebringe info og reklamere for en række events og aktiviteter, som medlemsklubberne står for eller er værter ved.

Dette inkluderer alt fra udstillinger og biltræf til længere roadtrips, fælles arrangementer osv.


Medlemsfordele:

Som medlem af en af de klubber, der er tilknyttet FDA, får man adgang til et væld af fordele.

Ud over at være en del af et stærkt fællesskab, får man også mulighed for at deltage i eksklusive arrangementer, få rådgivning om bilrestaurering, samt modtage information om relevante nyheder og opdateringer om den amerikanske bilkultur.

 

Historien om FDA

Det hele begyndte i 1976, hvor den første landsdækkende amerikanerbilklub så dagens lys under navnet Danish Hot Rod Association (DHRA). Den hørte til på Amager ved København.
Man fandt dog hurtigt ud af, at det var besværligt med én enkelt klub, der skulle dække hele Danmark.
I løbet af de næste par år blev der startet flere amerikanerbilklubber rundt om i Danmark.

Efterfølgende begyndte man at mødes en gang om året og fandt snart ud af, at man måtte have en landsdækkende organisation.

I 1988 begyndte behovet for en landsorganisation igen at melde sig. De dengang ca. 40 bilklubber kæmpede alle med de samme problemer, såsom synshallerne, afgifter ved import af biler, forsikringer, klubstøtte, fælles bedømmelsesregler ved biltræf, koordinering af biltræf og meget andet.
I januar 1989 blev der indkaldt til årsmøde i Roskilde ABC’s lokaler, hvor et udvalg blev sat i gang, og så var F.D.A. (Forenede Danske Amerikanerbilklubber) stiftet.

Foreningen tæller i dag de fleste amerikanerbilklubber i Danmark. Nye klubber kommer jævnligt til.


Hvordan kan man blive medlem?

Alle, der ejer en amerikansk bil eller har en interesse for amerikanske biler, er velkomne til at blive medlem. Det kræver, at man tilslutter sig en af de klubber, der er en del af FDA, eller man oprettes som støttemedlem. Se vores medlemskaber.

Vi opfordrer alle til at deltage i klubbernes arrangementer og aktiviteter, uanset om du er ny eller har været med længe, om du har en kørende bil eller ej – kom og støt klubberne og hyg dig sammen med en masse glade mennesker!

KONTAKT OS - hvis du har spørgsmål.


Vil du vide, hvem der sidder i bestyrelsen?

Se vores vedtægter.

Se medlemskaber.

Læs om fordelene ved et medlemskab.

Se alle medlemsklubber.



Hold i dag

Instagram