Så koger Facebook igen… og jeg har som Formand for FDA allerede fået de første henvendelser vedr. om man tør køre i sin bil og risikerer at få bilen konfiskeret i et vejsidesyn. For at svare på dette skal vi lige have termerne på plads. Hvad er et vejsidesyn, hvornår kan myndighederne konfiskere din bil, hvad betyder paragraf 77 og hvad med 120a…..? Læs videre herunder, men hold fast, det bliver laaangt og kedeligt

Vejsidesyn: Omkring vejsidesyn skal vi slå en ting helt fast. Vejsidesyn er noget som kan udføres på motorcykler og kom i den sidste bekendtgørelse om syn af køretøjer. Lidt forenklet fik Danmark valget mellem at indføre vejsidesyn eller periodisk syn af motorcykler, da EU ikke længere ville acceptere at motorcykler alene skulle synes ved ejerskifte (præcis som f.eks. trailere og campingvogne). Så enten skulle der indføres periodesyn (2 år syn ligesom på biler) eller også skulle der være mulighed for at lave et vejsidesyn. Det var så det sidste, der blev indført i bekendtgørelsen – i øvrigt med MC-folkets ”velsignelse”. En ting der er vigtigt at vide omkring vejsidesyn, er at loven direkte forbyder andre end Færdselsstyrelsen at foretage vejsidesyn. Færdselsstyrelsen må så ifølge loven ikke eskortere dig fra motorvejen til den nærmeste rasteplads, det er kun politiet der må det. Så derfor bliver et vejsidesyn tit et sammenspil imellem politiet og Færdselsstyrelsens folk.

Færdselsloven § 120 a - forureningsbegrænsende udstyr:

For det første må man Ikke forveksle bestemmelsen med Færdselslovens § 77, som ”altid” har været der – se nedenfor.

Dernæst er det vigtigt at understrege at § 120 a alene giver politiet hjemmel til at tilbageholde køretøjet til det er repareret, men der er ikke hjemmel til at det konfiskeres!  Hvis der f.eks. er pillet ved styreboksen, kan denne tilbageholdes for nærmere gennemgang, og findes den ulovlig kan den – altså styreboksen - beslaglægges og senere eventuelt konfiskeres. Har man fjernet katalysatoren på en nyere bil, kan politiet kræve, at den bliver monteret igen. Det er her der er uenighed om, hvorvidt dette skal ske på et autoriseret værksted (det står der intet om i bestemmelsen, ligesom ingen domme støtter dette synspunkt) eller om man kan få det gjort på sit sædvanlige værksted, eller hjemme i indkørslen. Her arbejder FDA politisk for, at det bliver slået helt fast, at der naturligvis ikke kan stilles krav til, at reparationen udføres på et bestemt værksted. 

FDA har i tidligere udsendelse uddybende beskrevet § 120 a, herunder forklaret hvad den oprindelige idé var med bestemmelsen.

Færdselslovens § 77:

Færdselslovens § 77 er ældgammel, og den bestemmelse kender vi vist alle – ellers kommer her lidt repetition.  § 77 giver politiet mulighed for - hvis det ikke er åbenlyst at der er fejl og mangler ved en bil - at kalde den til syn for en nærmere gennemgang. Det er dig selv der bestiller tid til syn og for foretaget synet i en almindelig synshal.

Politiet har endvidere hjemmel til at inddrage nummerpladerne, hvis der er fejl eller mangler ved køretøjet,  der vurderes til at være til fare for andre. F.eks. hvis din bil ikke kan bremse, dækkene er blankslidte eller lignende.

Tilbageholdelse eller beslaglæggelse:

Konfiskation, tilbageholdelse eller beslaglæggelse… kært barn har mange navne, men her skal vi også lige have det helt på det rene, hvad de enkelte begreber dækker over. Så vi uddyber herunder de tre termer.

Konfiskation – Betyder at en genstand, der har været en del af en kriminel handling kan konfiskeres og derved mister man ejendomsretten over den pågældende genstand. F.eks. hvis man overtræder våbenloven ved at have en ulovlig riffel. Så vil politiet konfiskere riflen,  og man får den som udgangspukt ikke tilbage igen. Konfiskation følger de (for politiet) meget strenge regler i Retsplejeloven, og man har altid mulighed for at få sagen bragt for en dommer.  

Det er konfiskation der bliver brugt i forbindelse med sager om vanvidskørsel (se nedenfor)

Der er ikke hjemmel i § 77 eller § 120 a til at konfiskere køretøjer!

Færdselslovens kapitel 18a indeholder hjemmel til konfiskation af motorkøretøjer i tilfælde, hvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, ligesom der er hjemmel til at foretage konfiskation af et køretøj tilhørende den person, der har foretaget overtrædelsen, selvom køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Ved en lovændring fra 2014 er det blevet indskærpet, at der skal ske konfiskation i en række bestemte tilfælde, bl.a. ved spirituskørsel med alkoholpromille på over 2,00, og  senere blev det også muligt at konfiskere bil ved vanvidskørsel (kørsel med 100 % højere hastighed, end den tilladte).

Der er altså også hjemmel til at konfiskere din bil, hvis du er blevet taget for at køre uden at have et gyldigt kørekort tre gange i frakendelsestiden.

Beslaglæggelse - er en midlertidig inddragelse af genstande, som foretages f.eks. af politiet. Beslaglæggelse kan ske med henblik 1) sikring af bevismidler, 2) med henblik på konfiskation eller 3) når sigtede har uddraget sig videre forfølgning (f.eks. hvis man sælger kopivarer, og ikke stopper med det, selvom retten har pålagt en at gøre det). F.eks. kan politiet beslaglægge din styreboks med henblik på senere konfiskation, hvis de mistænker dig for at have manipuleret med den jfr. §  120 a. Hvis styreboksen er i orden, vil den blive genudleveret. Beslaglæggelsen med henblik på konfiskation kommer først i spil vedr. 120 a hvis man konstaterer at der er pillet ulovligt ved styreboksen.

Tilbageholdelse – er det politiet anvender i forhold til § 120 a, hvis de har mistanke om, at der er manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr. Tilbageholdelse er altså ikke at sammenligne med en konfiskering eller beslaglæggelse. Der er kun hjemmel til at tilbageholde et køretøj, indtil det er repareret.

Så kan politiet tage min bil ved et Amerikanerbil event?

Svaret er ja, men selvfølgelig under de rigtige omstændigheder. Herunder følger 2 eksempler hvor vi vurderer at det kan ske.

1. Hvis du kører over 100 km/t og 100% over tilladte fartgrænse eller hvis du kører over 200 km/t
   eks. Hvis du kører 101 km/t i en 50 km/t zone. Men ikke hvis du kører 81 km/t i en 40 km/t zone.

2. Hvis du kører spirituspåvirket rundt i din bil (som også er en træfplads, også selvom den er lukket for publikum) med en promille på 2,00 og derover.

Hvornår kan de så tilbageholde din bil eller komponenter på din bil?

Hvis din bil er af nyere dato og er født med katalysator, som du efterfølgende har fjernet, vil politiet kunne bruge § 120 a og forlange bilen lovliggjort på din regning. Og som det er lige nu, ser det ud til at de kan vælge det værksted der skal gøre det.

Det er til enhver tid den enkelte betjent der vælger om han vil bruge § 77 eller § 120 a. Så vores vurdering med henblik på tilbagemeldinger, er at jo mere imødekommende du selv er jo mere imødekommende kan betjenten også være.

Er det en hetz mod alle biler?

Igen er vores vurdering ikke at der kommer til at være et raid ved alle de store amerikanerbiltræf henover sommeren. Indtil videre ubekræftede rygter mener at vide, at der er tale om særligt fokus på biler fra 1990 og frem – altså biler, der har haft fabriksmonteret katalysator. Så vi føler ikke det er nødvendigt at råbe ”vagt i gevær” dog vil vi henstille til at hvis så vidt muligt undgår at give myndighederne en grund til at ville se nærmere på vores type af biler.

God sommer og nyd nu at vi endelig kan komme på træf, i stedet for at parkerer bilen hjemme i garagen.